Hverdagen.

Hverdagen her i Tyttebøvsen bygger først og fremmest på tryghed og nærvær. For at et barn kan føle sig tryg kræver det at barnet trives, jeg går meget op i at se og dække det enkelte barns behov. Alle børn og familier er forskellige og har derfor også forskellige behov, nogle børn kan bruge lang tid på at observere og se tingene an mens andre springer ud i livet med masser af gåpåmod. Og det er vigtigt der er plads til begge dele, det skal være en god oplevelse at komme og være her, både for børn og forældre. Et godt forældre samarbejde er i høj priotet, og jeg ser det som et privilegie at få lov at være med til at passe på jeres guld. Jeg priotere også at komme ud så meget som muligt, enten ud i haven og lege eller ud og strække benene på en gåtur. 

En typisk hverdag hos mig vil se sådan ud:

Fra kl. 6.30- 7.45 er der mulighed for morgenmad, kl.9 er der formiddags frugt og boller, så er det tid til at lege til vi skal spise frokost kl 11, efter mad er det tid til middagslur, børnene vil blive tilbudt mad igen efterhånden som de vågner efter lur. Og så leger vi igen 😊👍 Der vil blive tilbudt vand vil alle måltider.

Aflevering og afhentning.

Når du aflevere om morgenen er det helt ok at tage sig god tid, det er meget forskelligt fra barn til barn hvor lang tid de har brug for til at få sagt farvel. Nogle skal lige have lov til at sidde hos mor eller far først, før de er klar. Andre er klar til leg ligeså snart de er kommet ind af døren og fået tøjet af. Måske er det dig som har brug for at vi tager det stille og roligt, og så gør vi det, jeg gør meget ud af at det skal være en god oplevelse for både dit barn og dig. Har afleveringen været lidt svær, skriver jeg gerne en lille besked så du ved hvordan dit barn har det efterfølgende.

Når du henter ser jeg gerne at du har god tid, da det er her jeg fortæller lidt om hvad vi har lavet og hvordan dagen er gået. Jeg forventer ikke en lang snak hver dag, men ligesom afleveringen skal foregå i et passende tempo, skal afhentningen det også.

Mad

Jeg går meget op i at børnene får sund og variende kost, det skal smage godt men også være indbydende at se på. Om formiddagen og eftermiddagen vil de blive tilbudt frugt og brød, det kan være boller eller knækbrød. Til middag vil der være rugbrød med forskelligt pålæg og grønt til. En gang om ugen laver jeg varm mad sammen med børnene, der hjælper i det omfang som de nu kan. Selv om man ikke er så stor kan man godt være med til at f.eks at skrælle gulerødder, lave en dej, måle og veje ting af mm. At være med til at lave maden gør også at man får snakket om mange ting såsom smage, hvad er sødt og surt, farver, former osv. Børnene får lov til at hjælpe med at dække bord og rydde af bordet igen, børn kan godt lide at mærke at de hjælper, det styrker selvværdet og selvtilliden.

Når vi leger.

Det er vigtigt for udviklingen at lege, børnene øver sig i at være sociale, de spejler sig i hinanden og dermed lærer de meget både om dem selv men også om hvordan man omgås andre. Jeg syntes det er vigtigt at komme ud og lege, sanserne kommer på arbejde når vi laver sandslotte, går med bare tær i græsset, ser vinden i trætoppene, hopper i vandpytter eller bygger snemænd alt efter hvad årstid vi nu er i. Hvad enten vi er i haven eller ude på tur, så er der en masse ting at snakke om og undersøge, hvor mange ben har et tusindben egentlig, har en regnorm hoved i begge ender og hvor mange fugle kan vi hører synge. Jeg elsker at se verden sammen med børn, for så bliver jeg mindet om hvor spændende og fantastisk de små ting i livet er.

Når vi leger inde kan vi feks. bygge høje tårn med dubloen, vi kan også prøve at bygge vores forbogstav i vores ynglingsfarve, det er med til at øve koncentration og motorikken. Jeg tager gerne guitaren frem, børnene får rasleæggene og så spiller, synger og danser vi. Vi kan sætte os godt til rette på madrassen og forbybe os i bøgerne, læse om kaj der leger hest eller om totte der starter i børnehave. Vi kan tegne en fin tegning til at hænge på væggen eller give til far og mor. Vi kan putte dukken i barnevognen og gå en tur med den, efter vi har givet den ren ble og tøj på.